Mit mål med lydbehandlingerne er at hjælpe dig med at opnå dét liv i energimæssig balance, som du har krav på - og gøre det med udgangspunkt i dén person, du er.
Mine behandlinger tager derfor altid udgangspunkt i en indledende samtale, og alle behandlingerne er individuelt tilpassede.
I samtlige behandlinger anvender jeg healing, tarotkort og benytter mine evner som clairvoyant.
Jeg er oprindeligt uddannet jurist og har en lang erhvervsjuridisk karriere bag mig. Jeg har altid været god til at lytte og var personen, som mine kollegaer og venner kom til, når de havde problemer, søgte svar og ønskede "et godt råd" i livet.
Jeg er healer, og ved hjælp af mine clairvoyante evner kan jeg fornemme, hvad problemets kerne er. I samtalerne og behandlingerne formidler jeg de ting, som jeg mærker og fornemmer kan bringe dig videre i forhold til, hvor du har været, og hvor du er lige nu.
Jeg har selv prøvet langt de fleste alternative behandlingsformer og har derigennem måtte sande, at lyd og frekvenser er en af de mest effektive metoder til at opnå indre forståelse, ro og balance.
Jeg er uddannet Peter Hess Klangmassage Massør fra Peter Hess Akademiet og er derudover certificeret lydhealer samt uddannet Tankefeltterapeut fra TFT Management, Triune Institute, LLC, USA
En session med Dagens Kort foregår således:
Jeg lægger et tarot- eller orakelkort til dig. Vi taler efterfølgende sammen 15 minutters tid pr. telefon. Og du er klar til at gå videre i samklang med dagens energi.
Dagens Kort kan ses som en daglig "spritz"/"refresher", hvor der tunes ind på dagens fremherskende energi for dig. En reminder om at reflektere over de daglige muligheder - og ikke mindst måden at gå til den konkrete dag på.
Kortsættet er nøje udvalgt til netop denne sessionstype. Og du kender det derfor ikke fra klangsessionerne.
Da det er Dagens Kort, så er den seneste tid kl. 10.00 i hverdagene.
Dagens Kort er for kunder, som har været til klangsessioner hos mig.
Klangmassage er healing og massage på celleplan.
Alt i Universet er lyd – og dermed vibration. Ifølge den mere end 5.000 år gamle indiske helbredelsestradition udspringer mennesket af lyd, nemlig "OM", og er fortsat i sit inderste en vibration eller frekvens. Et menneske i harmoni, vil således være et menneske i samklang med sig selv. Vi er derfor alle påvirkelige overfor vibration – ikke mindst de vibrationer, vi udsættes for i dagligdagen. Nogle opfattes som ubehagelige, f.eks. trafikstøj og elektriske apparater, mens andre f.eks. latter og lyden af rislende vand i en å, opfattes som rare. Men uanset hvordan lydene opfattes, påvirkes vi af dem alle.
Når en klangskål slås an, dannes der vibrationer. Hvis skålen er fyldt med vand, kan man se disse vibrationer danne de smukkeste mønstre. Mennesket består af ca. 70 % væske, og svingningerne fra skålen forplanter sig gennem kroppens væske – helt ned på celleplan. Dette vil ofte opløse spændinger og blokeringer og medføre en dyb afspænding. Du kan således bl.a. få glæde af klangmassage, hvis du er stresset eller ønsker en afslappende behandling, der støtter din krop i at genfinde sin naturlige balance. Klangmassage kan anvendes inden for en lang række områder. Udover følelsesmæssige ubalancer har jeg også gode erfaringer med f.eks. nakke- og lændesmerter, gener i overgangsalderen, problemer med balancenerven og migræne.
Healingen foregår ved, at særlige håndlavede nepalesiske klangskåle i forskellige størrelser placeres på og omkring din krop. Skålene anslås blidt, og du registrerer de rene, milde lyde via din hørelse, mens lydbølgerne og vibrationerne forplanter sig gennem din krop og "bearbejder" cellerne. De rytmiske vibrationer er som en blid massage af krop og sjæl.
Klangmassage i den vestlige variant er udviklet af den tyske ingeniør Peter Hess på baggrund af omfattende research i Tibet og Nepal.
I kombination med klangmassagen anvender jeg healing og benytter desuden mine evner som clairvoyant. Derudover bruger jeg tarotkort i behandlingen.